Hvorfor er det så svært, at sige farvel og på gensyn?

 

 

Nu er det tre dage siden, at vi sagde farvel til vores søn på Egmont Højskolen i Hou – og jeg er næsten blevet færdig med at græde. 

Jeg ville såå gerne være stærk i troen og vise, at jeg virkelig tro på, at det var det helt rigtige valg, vores søn har taget, ved at tage på Egmont – og det ved jeg også godt det er, men afsavnet er på en eller anden måde alligevel meget stort. 

Det gik først op for mig efter, at vi havde sagt farvel og han var gået – at det altså var nu – som i lige NU! 

Det føltes på en gang fantastisk, men også som at få flået hjertet ud og smidt efter sig. Det skal måske lige nævnes, at vores søn aldrig har været i aflastning, så på den måde var det også en STOR adskillelse. Vi har grint, vi har grædt og vi har kæmpet sammen i så mange år. Vi har stort set altid været sammen og pludselig er det slut og jeg skal sige farvel til min lille søn – på den anden side venter jeg nu på, at få lov til at sige goddag til en mere selvstændig ung mand – og det glæder jeg mig til. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige valg, han har taget ved, at tage på Egmont – og her må lille mor bare lære, at holde sine behov lidt for sig selv, hvilket er meget sundt for os begge. 

Jeg har et par gange i løbet af de sidste dage måtte fælde en enkelt tåre eller to, men holder det for mig selv, da det jo kun er mit afsavn, som er i spil og jeg ikke ønsker, at påvirke ham i en negativ retning.

Han var jo, forståeligt nok, nervøs nok for at starte på højskole. Så han har ikke brug for en mor, der virker trist over det. Derfor har jeg også valgt, at vente med at spørge for meget, hvordan det går – jeg er helt sikker på, at han nok skal fortælle mig alt om det, når han er klar. 

Når han er klar, så tænker jeg også, at jeg har affundet mig med den nye situation og fundet ro med den.

Jeg har også tænkt over, hvorfor jeg egentlig græder over det? Han kommer jo hjem igen – i hvert fald på weekend og til jul. Vi har jo også talt om længe, at det vil være godt for vores indbyrdes forhold, hvis han kunne få andre nye hjælpere. Det er så også her, at jeg minder mig selv om, at jeg glæder mig til, at møde den unge mere selvstændige mand. Det bliver en helt ny måde, at være sammen på, som forhåbentlig også giver noget helt andet til vores forhold.

Der går dog nok lidt inden jeg skal hive alle børnebillederne frem og bladre rundt i dem, men når jeg når dertil, hvor jeg kan det, så vil jeg glædes over alle de gode minder vi har sammen og alt det gode, som venter på ham derude.

Jeg føler mig også en lille smule angstprovokeret, men det hænger selvfølge også sammen med, at jeg har fungeret som hjælper i næsten 19 år og nu skal tilbage til arbejdsmarkedet. Som det er for min søn, sådan er det også for mig, nemlig, at det bliver rigtigt godt, at komme i gang igen.

Alt i alt, så ved jeg jo godt, at det helt sikkert bliver rigtigt godt for os alle sammen.

Tilmeld dig for at modtage spændende nyheder vedrørende vores udvikling.

Vi vil gerne holde dig opdateret med vores seneste nyheder og tilbud 🙂

1 kommentar til “Hvorfor er det så svært, at sige farvel og på gensyn?”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv