Debatoplæg til handicapområdet.
Hvilke mangler er der på handicapområdet – svaret afhænger jo nok meget af, hvem man spørg.
Spørg man mennesker med handicap, så er det helt sikker retssikkerheden, som er en afgørende faktor. Det er retten til den nødvendige hjælp, som er på spil for denne gruppe mennesker og de føler ofte, at de skal kæmpe meget for deres ret. Gruppen af mennesker med handicap ønsker også ofte en form for beskæftigelse, da det bidrager med indhold til deres hverdag og liv generelt, men de oplever ofte, at det er svært at blive imødekommet med de behov, som der er til særlig indretning som adgang med kørestol eller særlig adgangsvenligt toiletforhold.
Spørg man gruppen af pårørende, så er det mange af de samme problemstillinger, som de bliver mødt af – hjælpen til en velfungerende familie samtidigt med, at man tilgodeser sit familiemedlems særlig behov. Mange pårørende oplever også, at der mangler tilbud, passende tilbud såsom skoler, STU-tilbud, fritidstilbud, tilbud til pårørende mm. De pårørende er ofte også meget pressede uden steder, at gå hen for vejledning. Et sted, hvor der er stor udfordring er på bostederne, hvor mange mennesker med handicap samt pårørende oplever for få ressourcer i form af for få hænder til at klare de mange opgaver. Der har været rigtig mange uheldige sager, hvor det har fået grimme konsekvenser.
Spørg man kommunerne, så er det blandede udmeldinger om tilbuddene, men ofte ved mange kommuner godt, at der enten mangler ressourcer eller tilbud, men kommunerne er ofte også pressede på deres økonomi og manglende tilbud til at løfte de mange opgaver, men det er ikke manglende vilje fra kommunerne og mange vil det gerne rigtigt godt.
Mange af de udfordringer, som er på området kommer jo desværre af de manglende ressourcer på området og ikke af direkte uvilje. Egentlig drejer det jo først og fremmest om uddelingen af ressourcer i form af penge fra regeringen.
Nu kom den nye finanslov for 2022.
Se hele finansloven her: https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/december/finanslovaftale-danmark-ansvarligt-ud-af-krisen-stram-finanslov-med-plads-til-velfaerd/
Hvad tænker du, at det kræver for at bidrage til større tilfredshed på området?