En hyldest til hverdagenes helte

 

Vi taler rigtig meget om alt det, som ikke fungere eller burde være anderledes på handicapområdet. Det skal man også gøre for at skabe indblik, fokus og forandring, men vi taler ikke ret meget om det, der så til gengæld virker.

Man er jo som familie med handicappede familiemedlemmer rigtig meget i kontakt med mange mennesker i ”systemet”. Der er sagsbehandlere, fysioterapeuter, læger, ergoterapeuter, pædagoger, psykologer mm. Mange af disse mennesker har måske ikke en positiv indvirkning på ens liv.

Indimellem møder man dog nogle mennesker i dette ”system”, som bare får enorm store indflydelse på ens liv og man får et helt særligt bånd til.

I vores tilfælde har vi mødt en primær pædagog, som på en eller anden måde formåede, at tage sig af vores søn – eller måske egentlig os alle sammen på en måde så vi kunne være trygge og vidste at dagene nok skulle gå.  Vi fik også på et tidligt tidspunkt en fysioterapeut gennem PPR i den kommune, hvor vores søn gik i skole – hun var dybt dybt professionel, men samtidig et kæmpe omsorgsmenneske. Hun omtaler mig som stærk, men det er disse mennesker, som har gjort os stærke og har været medvirkende til hverdagene hang sammen for os. Jeg kan IKKE takke dem nok.

Ud over de to gæve kvinder, så har det også altid været meget afhængig af kørselsløsningen – vi har gennem tiden oftest haft gode chauffører, også nogen, som var villige til at gå den ekstra meter for ens barn – sender dem en tanke. Da alt på et tidspunkt kom til at afhænge af kroner og øre, så vi var så heldige at en af hverdagenes helte også arbejder på kørselskontoret i vores kommune. Da skole-kommunen den sidste del af skoletiden skulle lave om på aftalerne – og sende chauffører, som ikke havde et begreb om det job de skulle udfører. Vi fik da her den bedste lokale chauffør, som bare var god og faktisk aldrig var fraværende. Det samarbejde er også så meget lettere uden den store udskiftning.

Når jeg tænker tilbage, så er den denne gruppe mennesker, som har haft den største indflydelse på vores hverdag og dermed vores liv. Jeg tænker ofte på disse mennesker og tænker på, om de kender værdien af deres tilstedeværelse i en familie som min. Vi hylder hverdagens helte alt for lidt.

Vi er rigtig gode til at fortælle når der er noget, som vi er utilfredse med, men får vi fortalt alle de gode historier? Jeg holder mig heller ikke selv tilbage for at ”brokke” mig, men jeg prøver også på, at være god til at fortælle de gode historier og til at fortælle de mennesker, som jeg virkelig synes gør det godt, det de er gode, til det de gør.

Når jeg ser tilbage gennem tiden og de indimellem meget svære perioder vi har haft – med sygdom, ingen søvn, operationer og mange andre ting, så er dem, som har haft den største indflydelse måske dem, som gjorde mindst indgriben, men udførte deres arbejde professionelt, med stor faglighed og mest omsorg.

Jeg vil egentlig bare sende en tanke og et stort tak til de her mennesker – TAK, I har gjort en kæmpe forskel.

Opfordring: sig tak til dit barns pædagog, fysioterapeut eller chauffør næste gang du møder dem på din vej.

Tilmeld dig for at modtage spændende nyheder vedrørende vores udvikling.

Vi vil gerne holde dig opdateret med vores seneste nyheder og tilbud 🙂

3 kommentarer til “En hyldest til hverdagenes helte”

  1. I don’t think the title of your article matches the content lol. Just kidding, mainly because I had some doubts after reading the article.

  2. Wow! This could be one particular of the most helpful blogs We have ever arrive across on this subject. Basically Wonderful. I am also an expert in this topic therefore I can understand your effort.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv